Wica er for nylig blevet opkøbt af EAB i Sverige, der er repræsenteret i store dele af verden. EAB er ligesom Wica en familievirksomhed, og Steen Kjærulff, den nuværende ejer og administrerende direktør, overlader nu roret til EAB. Opkøbet vil være et stærkt aktiv for EAB, der er førende på det nordiske marked for lagersystemer, og som allerede omfatter virksomheder i Norge, Finland, Holland, Canada og Tjekkiet. Wica har i mange år været forhandler af EAB’s produkter på det danske marked.

EAB Engineering Principles™ – et løfte om bæredygtige løsninger.

EAB i Smålandsstenar, Sverige, udvikler, producerer, sælger og monterer stålbyggerier, lagersystemer og porte. Stålbyggerier og porte sælges hovedsageligt på det nordiske marked, og EAB’s lagersystemer sælges i hele verden. Fælles for virksomhedens tre produktgrupper er EAB Engineering Principles™:  Den unikke måde, hvorpå EAB konstruerer ogagerer for at opfylde sit løfte til kunderne – Det holder.

Steen Kjærulff, ejer og administrerende direktør i Wica:
”Vi har haft en relation til EAB i mange år, da vi har været forhandler af deres produkter siden firserne, og det er vores erfaring, at de altid leverer bæredygtige løsninger. Det føles derfor meget sikkert at overlade roret til EAB, som er en stabil familievirksomhed i vækst. Det sikrer en langsigtet strategi, der holder.”

Per-Åke Andersson, adm. direktør i EAB:
”Samarbejdet med Wica går mange år tilbage, og vi ser et stort potentiale i virksomheden og det danske marked for lagersystemer og porte. Med opkøbet får vi adgang til kompetente medarbejdere i Danmark, hvormed vi nærmer os målet om et skifte fra en traditionel produktionsvirksomhed til en vidensvirksomhed. Dette er også en del af vores bestræbelser på at styrke varemærket EAB og fortsætte vores fokus på det nordiske marked.”

Mikael Pernefors, ansvarlig for EAB Danmark
Hos Wica arbejder der i dag syv fuldtidsansatte med opgaver inden for indkøb og salg. Alle medarbejdere fortsætter i virksomheden, men nu som medarbejdere hos EAB Danmark. Administrerende direktør Steen Kjærulff forlader virksomheden i forbindelse med ejerskiftet, men fortsætter arbejdet med andre virksomheder, hvor han tidligere har været aktiv.

Mikael Pernefors bliver ansvarlig for EAB Danmark. Mikael er i dag eksportchef hos EAB og har et tæt samarbejde med de andre datterselskaber i virksomheden.

Per-Åke Andersson och Steen Kjaerulff